Dagen startede i tyk tåge og 1 grad og sluttede med kaffe, øl og sodavand i solskin på terrassen. Bedre bliver det simpelthen ikke 🙂
Ca. 30 flotte ryttere havde valgt at trodse vejrliget og stillede til sæsonåbningen fra klubhuset. Nok til at stille tre hold. Undertegnede kørte på det hurtige hold under kyndig ledelse af Anker og Jan K., og det blev til en flot tur på ca. 80 km. i det bugtende sjællandske landskab, hvor solen stille og roligt brød igennem den tætte tåge.
Tilbage i klubhuset var det ene hold allerede i gang med festlighederne indendørs, men tilskyndet af vores hjemkomst, blev det sociale samvær rykket til terrassen, hvor det tredje hold også tilsluttede sig.
Den nyvalgte formand, Jan K. bød på en tår øl og sodavand.
Vi håber på en fantastisk sommersæson.
Se billeder her.
-Allan